Mit navn er Kikki, og jeg studerer dagligt til designteknolog på marketing linjen på KEA. Da jeg først hørte om projektet, var jeg hurtigt til at sige ja. Det lød spændende, og det var ”virkeligt” i modsætning til de mange opgaver på KEA, som sjældent kommer længere ud end skolen.

Dog blev projektet først rigtig virkeligt, da vi mødte den første gruppe af kvinder. Det var en meget lærerig dag, for her sad denne gruppe af skønne kvinder med hver deres fantastiske historie, og hver især sad de og hæklede og strikkede, som var det det letteste i verden. Sidst på dagen var mine fingre ømme, og jeg var stadig lige så elendig til at hækle, som da vi startede. Kvinderne fascinerede mig, og blev en stor motivationsfaktor, men dog ikke det eneste. For lige så vigtigt var delen om genanvendelse.

Genanvendelse har for mig længe været at genbruge flasker nok mest fordi, det var overskueligt og håndgribeligt og fordi, jeg kunne se meningen med det. At se jeans på samme måde var spændende, og kombineret med kvindernes evner blev mulighederne for at genbruge jeans utallige.

Jeg tror på, at helheden i projektet er det, der gør det virkelig spændende, og håber, at så mange som muligt vil støtte op om projektet, genanvendelse og de dygtige kvinder.